Pionerer pryder Danmarks nye pengesedler

Danmark skal have nye pengesedler. Den nye seddelserie udgives fra 2028, og afløser dermed den nuværende serie fra 2009 med billeder af broer og oldtidsfund.

Motiverne på de nye sedlers ene side vil være store bedrifter og personerne bag, mens sedlernes bagside får havet som gennemgående tema.
 

Nationaldigter, seismolog, astronom og opdagelsesrejsende

Gennem de seneste 100 år har blandt andre malerne Jens Juel og Anna og Michael Ancher, komponisten Carl Nielsen og atomfysikeren Niels Bohr prydet pengesedlerne. Af forfattere kan nævnes blandt andre Thomasine Heiberg og Karen Blixen, der prydede henholdsvis 1000-kronesedlen fra 1975 og 50’eren fra 1999/2005.

Bag tema og motivvalget står både eksperter og museer, men også mere end 76.000 danskere, der ad flere omgange har været inddraget i processen. De udvalgte bedrifter og personer bag afspejler derfor, hvilken del af den danske kulturarv, der netop nu opleves som særlig vigtig og værd at hædre.

Måske kender du dem, ellers får du her og på bibliotekets hylder en hjælpende hånd. De valgte bedrifter og personer er:

Arnarulunnguaq (1896-1933) 

Kort før grønlandsfareren Knud Rasmussen i 1921 skulle begynde sin femte Thuleekspedition døde fangeren Iggiannguaq, der sammen med sin kone Arnarulunnguaq skulle ledsage Knud Rasmussen.  Knud Rasmussen spurgte, om hun ville rejse hjem eller alligevel deltage i ekspeditionen. Arnarulunnguaq blev, og da første del af ekspeditionen endte i 1923 i Hudson Bay, vendte de fleste af deltagerne hjem, mens Knud Rasmussen forsatte sammen med Arnarulunnguaq og hendes fætter Qaavigarsuaq Miteq.

Den vilde videre opdagelsesrejse, 18.000 kilometer med hundeslæde, gennem Nordvestpassagen til Beringstrædet, varede to år og førte holdet gennem hidtil ukendte arktiske egne.

Knud Rasmussen høstede efter hjemkomsten både ære og opmærksomhed for sine opdagelser, mens Arnarulunnguaq, som tilberedte mad i 50 graders kulde og holdt det livsnødvendige skindtøj i orden, modtog en fortjenstmedalje i sølv af Kong Christian X, men ellers stort set er ukendt.

Arnarulunnguaq betyder i øvrigt ”det lille kvindemenneske”. Men Arnarulunnguaq var i overført betydning ”en stor kvinde” – og sidenhen et forbillede for mange kvinder.

I 1923 stødte filminstruktøren Leo Hansen til og havde i 1927 premiere på filmen "Med Hundeslæde gennem Alaska". I den 55 minutter lange, sort/hvide stumfilm medvirker både Arnarulunnguaq og Qaavigarsuaq Miteq. Filmen kan streames via danmarkpaafilm.dk.

Inge Lehmann (1888-1993) 

Inge Lehmann var en dansk seismolog og statsgeodæt. I 1936 fremsatte hun som den første teorien om, at Jorden har en fast kerne inden i den smeltede ydre kerne. Tidligere mente forskerne, at jordens kerne bestod af én stor smeltet kerne, og kunne derfor ikke forklare de grundige målinger af seismiske bølger fra jordskælv.

Men Inge Lehmann analyserede målingerne og konkluderede, at Jorden måtte have en fast indre kerne, omgivet af en smeltet, for at kunne danne de seismiske bølger, der stemte overens med målingerne. Verdens førende seismologer testede efterfølgende og anerkendte Lehmanns teori. 

Inge Lehman er i øvrigt en af de længstlevende videnskabspersoner nogensinde. Hun døde først i 1993 som 104-årig.

Det er i øvrigt ikke første gang eventyrdigteren kommer på pengesedlerne. I 1952 udstedte Nationalbanken nye 10-kronesedler med portræt af H. C. Andersen og en storkerede på den ene side og Egeskov Mølle på den anden.

Tycho Brahe (1546-1601)

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe blev født i 1546 i Skåne, der den gang var under dansk herredømme og døde 1601 i Prag.

Tycho var astronom og adelsmand og anses som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi, ikke mindst fordi han forstod, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer, og at de krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed.

På øen Hven i Øresund byggede han derfor to observatorier, Uranienborg og Stjerneborg, hvorfra han - med sin søster Sophie som assistent - gjorde flere banebrydende iagttagelser.

Både et krater på Månen og et på Mars er opkaldt efter Tycho Brahe.

I den mere kuriøse afdeling kan nævnes, at Tycho Brahe som 20-årig, i fuldskab, under en sværdduel, der skulle afgøre om han eller adelsmanden Manderup Parsberg var den bedste matematiker,  mistede en del af næsen. Resten af livet bar Tycho derfor en protese, holdt på plads med lim og klister. I mange år lød historien, at den kunstige næse var fremstillet af sølv eller guld, men i november 2012 rapporterede danske og tjekkiske forskere, efter at have lavet en kemisk analyse af en knogleprøve fra hans næse, at den i virkeligheden var fremstillet af messing.

Bliv endnu klogere på motiverne, når designchef Jeanette Skov Jensen og chef for indkøb og kvalitet Daniel Krarup Rosenstrøm fortæller om den nye seddelserie i Nationalbankens podcast.