Grøn tirsdag i Repair Café

Repair Café Hjørring tilbyder dig et alternativ til Black Friday: Grøn tirsdag!
Tid
15:00 - 18:00
Adresse

Østergade 30
9800 Hjørring
Danmark

Denne dag har Repair Café Hjørring særligt fokus på kreative gaveidéer med brugte tekstiler – og du kan også få hjælp til at fikse de gamle legetøjsbiler eller kaffemaskinen, så det kan gives væk i gave.

Repair Caféen får besøg af designer og forfatter Karoline Dahrling Hughes, som – sammen med vores øvrige dygtige fiksere – hjælper med at sy f.eks. gaveposer af kasserede tekstiler, sy muleposer eller lave dekorationer på gamle t-shirts med perler eller broderi. Vi har værktøj, stof og tråd til rådighed, men medbring gerne selv tøj, der skal repareres/pyntes op – eller ting, der skal fikses sammen med vores frivillige hjælpere i elektronik og mekanik.